Udsalget fortsætter! Op til 55% rabat
Hvad skal du være opmærksom på før, under og efter dit køb? Vi guider dig her! image

Hvad skal du være opmærksom på før, under og efter dit køb? Vi guider dig her!

Indholdsfortegnelse

Arrow icon related to the table of content

Vi forstår det godt. At købe døre og vinduer kan være svært. Der er mange ting der skal overvejes både før, under og efter dit køb. Dog vil vi hos Klar gerne gøre købet af vinduer og døre simpelt! Det skal være nemt og billigt at købe døre og vinduer online. 

Det vil vi hjælpe dig med i dette blogindlæg, som er delt op i før, under og efter med hver deres underpunkter, som gør at du let kan finde de informationer du har brug for, afhængig af hvor du er i din proces.

Samtidig har du adgang til nyttige links undervejs i blogindlægget, så du nemt kan finde flere informationer om det relevante emne.   

Før dit køb

Du er i fuld gang med overvejelserne og måske har du allerede en god idé om hvilken type vinduer eller døre du har brug for. Der er dog flere ting at tage med i beslutningen såsom materialer, mål, åbningsretning og mere. Du kan også få hjælp til hvordan du måler op og bestiller under dette punkt.

Hvilken type vindue og dør skal jeg vælge?

Beslutningen i sig selv er første trin imod en boligforvandling. Når du skal bruge nye vinduer og døre er det vigtigt at vælge en type. I vinduer kan det være alt fra bondehusvinduer til fastkarmsvinduer, og i døre kan det være alt fra en terrassedør med 1 rude til en dobbelt facadedør med 16 ruder.

Typen du vælger på både døre og vinduer afhænger selvfølgelig af din egen stil, men også din boligs, der kan være præget af et moderne eller traditionelt udseende. Her kan du læse om alle vinduestyper og dørtyper.

Hvilke materialer skal jeg vælge?

Du kan vælge dine elementer i træ eller træ/alu. Vi vil altid anbefale dig at vælge træ/alu for et næsten vedligeholdelsesfrit element.  Læs mere om fordelene ved træ/alu her. 

Du kan også vælge imellem 2-lags glas og 3-lags glas. Vinduer med energimærkning A er lovpligtige i helårsboliger. Heldigvis er vores 3-lags glas energimærke A, hvor vores 2-lags glas produkter kan benyttes i fritidshuse. 

Du vil i vores designer støde på flere tilpasningsmuligheder, hvilket er en stor fordel for dig, fordi du kan tilpasse dit nye vindue eller dør præcis efter dine behov. I designeren kan du samtidig læse om hvad de forskellige muligheder betyder for dig. 

Hvad er vigtigt ved opmålingen og hvordan gør jeg? 

Noget du har brug for i starten er målene på dine nye elementer. Målene er med til at give dig en korrekt pris fra begyndelsen. Opmålingen er en smal sag og du kan få hjælp til hvordan du skal gøre her

Vær opmærksom på at alle mål er angivet i BREDDE x HØJDE.

Hvordan bestiller jeg og hvad skal jeg være opmærksom på? 

Nu er du forhåbentlig klar til at bestille og det er simpelt! Find dit ønskede vindue eller dørtype, vælg imellem de forskellige muligheder/komponenter og læg dit nye element i kurven. 

Når du har alle elementerne klar i din kurv, kan du gå videre til levering og betaling. 

Levering:

Vi tilbyder standard levering, levering til ikke-brofaste øer og alternativ levering. Ved de to sidstnævnte er der nogle ting du skal være opmærksom på, da disse kræver at du kontakter os, hvis din adresse ikke opfylder forholdene for standard levering. Læs mere om de forskellige leveringsformer her eller i punktet ‘Under’ nedenfor. 

Betaling:

Når du afgiver en bestilling og gennemfører betalingen online, hæves det totale beløb fra din konto med det samme. Har du spørgsmål vedrørende betaling kan du læse mere her. 

Dobbelt facadedør åben mod naturen

UNDER DIT KØB

Når du har bestilt dine elementer, er det bare at glæde sig til at de ankommer. Ved bestilling får du oplyst en forventet leveringsuge og vi gør vores bedste for at levere din ordre hurtigst muligt. 

Bestil ikke håndværker før elementerne er fysisk på din adresse

Imens du venter kan du forberede dig på monteringen af dine elementer, hvilket du kan gøre selv eller få en håndværker til at hjælpe med. Det er vigtigt at du IKKE bestiller en håndværker før du har modtaget dine elementer fysisk på din adresse. Dog kan du sagtens indhente tilbud eller finde den helt rigtige tømrer indtil du modtager dine produkter. 

Grunden til, at du ikke skal bestille en håndværker er fordi der kan forekomme forsinkelser på din levering. Dette er for din egen skyld, da du selv vil komme til at betale for håndværkerens tid, selvom vinduerne eller dørene ikke er leveret grundet forsinkelser.  

Her kan du finde en vejledning til hvordan du selv afmonterer og monterer vinduer og døre.

Undersøg om du opfylder standard levering og oplys os ved alternativ levering

En anden ting du kan gøre i mellemtiden er at undersøge om din adresse kræver en alternativ levering - eller om du kan få leveret med standardlevering. 

  • Ved standard levering er der tale om kantstenslevering, der kræver at din adresse skal opfylde nogle forhold for at lastbilen kan få adgang til din bolig. 

  • Ved levering til en ikke-brofast ø afhænger din levering om øen har eget post nr. eller dele post nr. og om der ønskes levering til dit hjem eller ved havnekontor. 

  • Ved alternativ levering er der tale om en speciel levering med en anden transporttype, hvis din adresse ikke opfylder specifikke krav til leveringen.

Det er vigtigt at du oplyser os skriftligt om en eventuel alternativ levering senest 1 uge før den forventede leveringsuge. 

Her kan du få et overblik over om din adresse kræver alternativ levering, gennem vores leveringsillustration.

EFTER DIT KØB

Nu har du fået dine nye elementer leveret og hvor er det bare spændende! Der er nogle ting, der er vigtig at have i mente efter du har modtaget din levering. 

Du skal kontrollere din levering inden og efter varerne er pakket ud

Når du modtager din levering er det vigtigt, at du venter med at pakke dem ud. Kig produkterne igennem med chaufføren og undersøg for ‘synlige skader’ dvs. skader, der kan ses før udpakning. Er der nogle synlige skader skal du kvittere med forbehold sammen med chaufføren og kontakte os indenfor 24 timer.  

Er der synlige skader, så tag et billede af hele pallen og skaderne. 

Derefter kan du pakke varerne ud og kontrollere for ‘usynlige skader’ dvs. skader, der først kan ses efter udpakning. Hvis der er skjulte skader, har du 7 dage til at kontakte os og lave en reklamation.

Her kan du læse mere om reklamationer. 

Nu kan du bestille håndværker!

Efter at have kontrolleret din levering og der ingen skader er at finde, kan du bestille en håndværker - medmindre du selvfølgelig gør det selv. Bliv glad for din boligforvandling

Efter dine elementer er monteret er der kun én ting tilbage at gøre: Blive glad for din boligforvandling! 

Du vil helt sikkert kunne mærke en forskel - både på din boligs udtryk og på indeklimaet, som vil være mere isoleret. Og har du valgt en tilhørende udluftningsventil på dine elementer, så vil indeklimaet være bedre. 

Del meget gerne dit køb med os på Facebook eller Instagram ved at tagge os eller bruge #klarhome. Vi glæder os til at se det!

Har du flere spørgsmål, som ikke blev besvaret her kan du besøge vores FAQ eller kontakte vores kundeservice, som med glæde vil hjælpe dig.