Udsalget fortsætter! Op til 55% rabat
Redningsåbning - alt du skal vide her image

Redningsåbning - alt du skal vide her

Indholdsfortegnelse

Arrow icon related to the table of content

Hvad er lovkravene i forhold til redningsåbning?

For dig og din families sikkerhed stilles der krav til flugtveje og redningsåbninger, så I kan komme hurtigst muligt ud af huset i tilfælde af brand. Loven fra bygningsreglementet lyder som følger:

Alle beboelsesrum, soveværelser og køkkener skal have en redningsåbning direkte til det fri. Flugtvejen eller redningsåbningen kan enten være vinduer, døre eller lemme.

Kravene er enkle:

  • Åbningens frie højde plus bredde skal tilsammen være mindst 1,5 m

  • Dog må ingen af siderne være mindre end 0,5m.

  • På stueplan skal der være adgang gennem en dør direkte til terrænet udenfor.

Hvad er en redningsåbning?

En redningsåbning er typisk et vindue eller en lem. Som redningsåbning må den ikke være blokeret af noget, og den skal være nem at åbne - selv i en presset situation. Redningsåbningen anvendes, når din flugtvej er blokeret af røg eller flammer. Overvej derfor hvilke slags vinduer du har i hvert rum, og vær sikker på at mindst en af dem er mulig at åbne, eller rummet er placeret lige ved siden af en direkte udgang. En flugtvej er typisk en dør og vil ofte blot være den hoveddør, du bruger til dagligt eller en terrassedør i stuen eller soveværelset. Et andet typisk bud er kældervinduet.

Har du styr på krav til flugtveje i din bolig?

Er dit hus under ombygning, er det vigtigt du har styr på krav til flugtveje, før du laver de helt store ændringer og udlever fikse ideer. Samtidig skal du selvfølgelig også have styr på krav til redningsåbning.  Uanset hvor du og din familie befinder jer i huset når en brand bryder ud, skal I hurtigt kunne komme ud - også hvis en trappe for eksempel er blokeret af flammer. Det er derfor en god ide med terrassedøre samt vinduer i en god størrelse, som er mulige at åbne og kravle ud af. Tænk gerne i “hvis uheldet er ude” scenarier, mens I planlægger hvor døre og vinduer skal placeres.

Kravene til mål på døre til en flugtvej er som følgende:

  • Døre i stueetagen skal være mindst 90 cm brede.

  • Døre på 1. sal skal være mindst 70 cm brede.

Hvordan sikrer jeg en redningsåbning på et vindue?

Ud over at skulle have let tilgængelige redningsåbninger, er der specifikke krav du skal være opmærksom på, for at dit hjem er tilstrækkeligt sikret i forhold til en nødsituation. Der skal være mindst en redningsåbning direkte til det fri i hvert beboelsesrum og i køkkenet. Her skal der være enten et vindue, en dør eller en lem. Rummet behøver ikke at have en redningsåbning, hvis det er udstyret med to døre, som fører ind til hvert sit rum. De to rum må ikke ligge i åben forbindelse med hinanden.

Det er vigtigt at redningsåbningen er let at åbne, og man skal let kunne komme ud, mens brandfolk let skal kunne komme ind. Når det er sagt, bør du ikke gå ned på sikkerheden i forhold til indbrud. Vælg derfor et robust og sikkert vindue, som samtidig er let at åbne for dig indefra, men ikke for andre udefra.

Der er følgende krav til redningsåbning som vindue:

  • Højde plus bredde skal være mindst 1,5 meter, og hverken højde eller bredde må være mindre end 0,5 meter.

  • Er underkanten af vinduet mere end 2 meter over jorden (1. sal), skal højden af vinduet være mindst 0,6 meter.

  • Højde fra gulv til underkant af redningsåbning må max. være 1,2 meter.

Din vinduestype påvirker din redningsåbning

Når du skal skabe redningsåbning, bør du have vinduestyperne i mente. I forhold til for eksempel sidehængte vinduer og sprossevinduer kan der opstå problemer, når disse skal overholde kravene til redningsåbning. Her bør du bestille vinduet med løs lodpost (midterstolpe), hvis du ønsker at anvende det som redningsåbning. Disse har et specialbeslag, som gør det muligt at låse vinduet op, så det kan åbnes helt og bruges som redningsåbning.  

Ved køb af topstyretvinduer kan disse opfylde kravene ud fra bygningsreglementet (BR18) for at fungere, som redningsåbninger ved at følge denne formel:
Minimum højde på topstyretvinduer være 105 cm (H) for at opnå en 60 cm åbning (C) og i det tilfælde skal bredden være mindst 99 cm (B). Formlen er som følgende:

  • H ≥ 105cm

  • C ≥ 60cm

  • A = 195cm minus H


Ved køb af sidehængtevinduer kan disse få tilvalgt redningsåbning og opfylde kravene fra BR18 ud fra følgende formel:

Hvis bredden er 59 cm så skal vinduet være 109 cm højt. For hver mm bredden bliver højere kan man tilsvarende gøre højden dét lavere.

  • B ≥ 59 cm

  • A ≥ 50 cm

  • C = 159 cm minus B

  • H = C plus 9 cm

Ved 3 og 4 fags Sidehængte-, Bondehus- eller Dannebrogsvinduer skal du være opmærksom på, at vi som standard placerer redningsåbningen i højre del af vinduet, når du ser det udefra. Det er desværre ikke muligt at få redningsåbningen i den venstre side af vinduet, når du ser det udefra. Ved alle vinduer med åbningsretning "siden" skal du være opmærksom på, at vinduets udseende og funktion ændrer sig markant. Kun højre side af vinduet, set indefra, har håndtag, hvis du har valgt paskvilgreb, og uanset lukketype skal vinduet først åbnes i højre side og derefter i venstre, for at kunne åbne begge i sider. Højre side åbner du som normalt, og vil du åbne hele vinduet ved f.eks. i nødstilfælde, skal du åbne højre side først, derefter åbne hængslerne på bjælken i midten af vinduet, og da vil venstre vindue kunne åbne sammen med midterbjælken.

OBS: Ved køb af vindue med redningsåbning samt vindbremse, så er vindbremsen ikke til stede ved den højre side (set udefra), da denne bliver brugt til redningsåbningsfunktionen og derfor skal kunne åbne mere end 90 grader.