PÅSKEUDSALG FORTSÆTTER: 60%

Fastkarmsvinduer til udestue

Luk det naturlige lys ind med et udestue vindue fastkarm. Vi fremstiller vinduer af høj kvalitet til overkommelige priser. Udestue vinduer fastkarm er enkle, men giver det mest utrolige lys. ✓ 12-års garanti på træ-alu produkter og en 7-års garanti på træprodukter ✓ Prismatch ✓ E-mærket

Hvad er en udestue?

Udestuen kaldes også for vinterhave, havestue eller sågar orangeri, hvis den skal anvendes som væksthus for planter. Fælles for begreberne er, at de dækker over en uopvarmet og som oftest mindre tilbygning til boligen, hvis vægge hovedsageligt består af glas.

I sin enkleste form består udestuen således af en afskærmning af glas med et simpelt tag. Bygges den oven på en eksisterende terrasse kan den tilmed opføres uden at skulle støbe et fundament.

Vælg fastkarmsvinduer til din udestue

Hvilke fastkarmsvinduer du bør anvende til din udestue afhænger først og fremmest af formålet med tilbygningen. Mange ønsker f.eks at have mulighed for at sidde ude i flere af årets måneder, og generelt er der tendens til, at udestuerne begynder at minde mere om deciderede tilbygninger, som dog naturligvis fortsat består af væsentligt mere glas i ydervæggen. Ved at vælge 3-lags glas til dine udestue vinduer fastkarm kan du opnå en energivenlig løsning.

Størrelsen på udestuen og dens placering er essentiel i forhold til om den kommer til at indgå som en organisk del af resten af huset. I forlængelse heraf kan du med fordel tage hensyn til husets eksisterende arkitektur. Det er vigtigt at skabe en god forbindelse mellem huset og udestuen, selvom denne overgang ikke behøver at være altafgørende i forhold til udestuens placering. Din boligs ydermur kan eksempelvis bevares, men husk dog, at du ikke har mulighed for at åbne fastkarmsvinduer, hvorfor der skal findes alternative udluftningsmuligheder og redningsåbninger, som f.eks. en terrassedør eller udestuevinduer, der kan åbnes ud mod det fri.

Oftest er det ideelt at placere udestuen, så du opnår det bedst mulige udsyn til have eller anden udsigt, samt får en stor mængde sollys ind i tilbygningen. Fastkarmsvinduer i udestuen vil i denne forbindelse give dig et ekstra stort lysindfald, takket være deres smalle profil og elegante udformning, hvor glasset dækker et ekstra stort areal, da det går helt ud til kanten.

Design og køb dit fastkarmsvindue i dag

Mens tendensen for udestuer i Danmark tidligere ledte tankerne hen på et skur, bliver der i dag brugt bedre og mere langtidsholdbare materialer. Udestuevinduer med fastkarm fra Klar indgår naturligt i denne udvikling, og kan sagtens tilpasses, så de kommer til at lægge sig tæt op af boligens oprindelige arkitektoniske udtryk. En enkel og neutral glaskonstruktion vil som en tommelfingerregel passe til både ældre og nyere huse.

Vinduerne vil altid være dominerende i en udestue, hvorfor deres udformning i høj grad får indflydelse på det overordnede stilistiske udtryk. Alt efter om du vælger større moderne ruder, med rammer i en kombination af træ og aluminium, eller et mere klassisk design med små sprosser, vil resultatet være to meget forskellige udestuer.

Ønsker du at lukke mest muligt lys ind, er fastkarmsvinduer det oplagte valg til så mange af ruderne som muligt, hvilket dog bliver en meget varm løsning om sommeren. Du kan derfor med fordel supplere med vores udestuevinduer der kan åbnes, og alternativt komme de varme temperaturer i forkøbet ved at vælge solbeskyttende glas. Sammensætningsmulighederne er nemlig talrige, og omfatter bl.a. forskellige farver, samt flere forskellige profiler og bundglaslister.