Udsalget fortsætter! Op til 55% rabat

Topstyret vindue

Et topstyret vindue betjenes ved at skubbe vinduet ud i bunden med et håndtag. Konstruktionen beskytter mod vind og vejr, og fremstilles efter dine skræddersyede mål. Vi tilbyder ikke børnesikring på vores topstyrede vinduer.

✓ 12-års garanti på træ-alu produkter og en 7-års garanti på træprodukter ✓ Prismatch ✓ E-mærket

Topstyrede vinduer efter dine mål

Er du på udkig efter nye vinduer, som både er flotte, praktiske og passer perfekt til dit hjem? Så er du kommet til det rette sted. Hos Klar kan du nemlig bestille topstyrede vinduer fremstillet til dine helt nøjagtige mål.

Et topstyret vindue er et vindue, som er designet med en oplukkelig ramme, som sikrer, at der kan komme luft ind både foroven og forneden, når du åbner vinduet.

Vinduet har en enkel, trinløs åbning. Du kan altså snildt åbne et topstyret vindue med én hånd. Et topstyret vindue beskytter også dit hjem mod sol, vind og vejr. Vinduet kan nemlig ikke blæse op, og det hjælper med at sikre, at det ikke lukker regn ind, og at vinduet heller ikke lider skade i blæsevejr. Samtidig har vinduet to lukkestillinger – og den ene gør det muligt at ventilere, selvom vinduet er lukket.

Hos Klar finder du topstyrede vinduer, som passer til både dine nøjagtige mål og dine personlige præferencer. Når du bestiller et topstyret vindue hos os, kan du nemlig designe det perfekte vindue til dit hjem.

Når du designer dit topstyrede vindue hos Klar, kan du selv vælge:

  • Mål: Indtast dine nøjagtige karmmål

  • Materiale: Vælg mellem træ og træ/aluminium

  • Design: Med og uden sprosser

  • Farve: I hvid, sort eller antracitgrå

  • Fag: Med op til 3 fag

  • Ruder: Med op til 8 ruder

Og meget mere.

Hvordan fungerer et topstyret vindue?

Et topstyret vindue åbner udad. Når vinduet åbnes, skubbes bunden af rammen ud, samtidig med at rammens top glider nedad. Det praktiske design sikrer, at du både får luft ind foroven og forneden, når du åbner vinduet.

Topstyrede vinduer er designet med justerbar friktion, så de kan stå lidt eller meget åbne alt efter, hvad du ønsker. Vinduet betjenes med paskvilgreb, som sidder på et genialt udformet beslag af samme navn. Ved hjælp af et drejeligt låsegreb skyder beslaget rigler lodret op i overkarmen og ned i underkarmen, eller vandret ud i sidekarmen.

Kort fortalt betyder det, at et topstyret vindue har to lukkestillinger – og den ene gør det muligt at ventilere, selvom vinduet er lukket. Du får altså et vindue, som både er utrolig praktisk at åbne og lukke, og som samtidig gør en konkret forskel for dit indeklima

Læs også: Vinduesdele: Sådan er et vindue opbygget

Materialer af høj kvalitet

Hos Klar mener vi, at topstyrede vinduer skal holde. Derfor tilbyder vi kun vinduer i træ eller træ/aluminium af højeste kvalitet.

Udseendemæssigt er det næsten umuligt at se forskel på disse to materialer. Et topstyret vindue i træ/aluminium koster dog mere end et i simpelt træ – og det er der god grund til.

Aluminium beskytter nemlig træet mod sol og vind. Det øger vinduets holdbarhed og garanterer, at vinduet kræver minimal vedligeholdelse. Du skal blot sørge for at holde rammerne rene og hængslerne smurte. Har du lidt ekstra penge til at købe vinduer for, anbefaler vi derfor altid, at du går efter træ/aluminium.

Når du bestiller et topstyret vindue hos Klar, kan du sætte dit eget personlige præg på hele designet. Du vælger selv materialer og farver, og med de mange detaljerede tilvalg, vi tilbyder, bliver dit nye vindue præcis, som du ønsker.

Når du designer et vindue hos Klar, kan du derudover selv vælge:

  • Glas: Vi tilbyder 2-lags glas (fritidshuse) og 3-lags glas (helårsboliger)

  • Farve: Vælg mellem hvid, antracitgrå eller sort

  • Sprosser: Vælg mellem smalle og brede sprosser med og uden opdeler

  • Profil: Vælg mellem blødere, moderne kanter og klassiske, skarpere kanter

  • Ventil: Vælg med eller uden ventil for nem udluftning

Og meget mere.

2 eller 3-lags glas i dit topstyrede vindue?

Når det kommer til at vælge glastype til et topstyret vindue, er det væsentligt at vide, hvad forskellen er på 2 og 3-lags glas.

Her skal du være opmærksom på følgende:

  • 2-lags glas fra Klar har energimærkning B. Det betyder, at det kun er godkendt til fritidshuse.

  • 3-lags glas fra Klar har energimærkning A. Det betyder, at det er godkendt til helårsboliger. Derudover er det også et lovkrav ifølge BR20.

Både vores 2 og 3-lags glas kan bestilles som lyddæmpende. Du kan altså opnå den lyddæmpende effekt, uanset om du bestiller vinduer til en helårsbolig eller et fritidshus.

Hvilken slags glas skal du vælge i dit topstyrede vindue?

Hvilken slags glas, du skal vælge til dit topstyrede vindue, afhænger i høj grad af, hvor vinduet skal monteres, og hvilke egenskaber, du ønsker, at det skal have.

Her skal du blandt andet overveje:

  • Udsigten

  • Energieffektiviteten

  • Lysindfaldet

  • Støjniveauet

  • Boligens alder og design

  • Temperaturforskelle i rummet

  • Personsikkerheden

Hos Klar finder du mange forskellige glasvarianter. Du kan læse mere om vores glassortiment her.

Montering og opmåling af vinduer

Når du bestiller dit nye vindue, er det vigtigt, at du vælger de rette mål. Det er heldigvis ikke så svært at måle op til et nyt vindue. Alt, du skal bruge, er papir og blyant, tommestok/målebånd og eventuelt en loddestok, hvis det er en ældre bolig. I denne guide kan du se præcis, hvordan du gør.

Dit nye topstyrede vindue skal selvfølgelig også installeres. Du kan vælge at få hjælp til at montere det. Der er dog mange penge at spare ved selv at gøre det – og det er nemmere at gøre, end du tror.

Hos Klar finder du al den hjælp, du har brug for. Vi har lavet en liste over alt det nødvendige værktøj samt en trin for trin-guide til, hvordan du afmonterer det gamle vindue og monterer dit nye topstyrede vindue fra Klar.

Læs mere her: Guide: Montering og afmontering af døre og vinduer

Rengøring og vedligehold af vinduer

Hos Klar går vi efter kun at tilbyde topstyrede vinduer i højeste kvalitet, så vi kan sikre, at dit nye vindue holder i mange år. Dog er der også mange ting, du selv kan gøre for at forlænge vinduets levetid.

Her taler vi særligt om:

  • Afstøvning

  • Støvsugning

  • Rengøring

  • Inspicering

Det lyder måske overvældende, men bare rolig – det er slet ikke så krævende. For at gøre det så nemt som muligt for dig at rengøre og vedligeholde dine topstyrede vinduer, har vi lavet en trin for trin-guide til vedligehold af vinduer.

Du finder vores guide her: Den komplette guide til vedligehold af vinduer

Fordele ved et topstyret vindue fra Klar

Der er mange fordele ved at bestille et topstyret vindue hos Klar. For os er det nemlig utrolig vigtigt at kunne tilbyde kvalitetsvinduer til en ordentlig pris. Når du vælger et topstyret vindue fra Klar, vælger du derfor både kvalitet, bæredygtighed og garanti i ét – og du slipper for at gå på kompromis med nogen af delene.

Vi har afskaffet de fordyrende mellemled, så du altid kan finde høj kvalitet til en ordentlig pris hos os. Når du afgiver din bestilling, suser din ordre direkte til vores fabrik i Estland. Vi producerer altså først dit nye topstyrede vindue, når vi modtager din bestilling. På den måde undgår vi spild i processen, og det er godt for miljøet.

I fremstillingen af dit nye vindue benytter vi langsomt voksende fyrretræ med høj kerneandel. Træerne i Klars produktion er lokalt dyrket i Estland, hvor der er gode vækstforhold. Det betyder, at vi kan tilbyde topstyrede vinduer i højeste kvalitet og samtidig holde vores priser nede. Derudover er alle vores topstyrede vinduer CE-mærket og dækket af enten 7 eller 12 års garanti afhængigt af materialevalget. Du er altså sikret et vindue, der holder.


Sidst, men absolut ikke mindst, kan du forvente, at dit nye vindue bliver leveret problemfrit og til tiden. Du behøver endda ikke kun at tage vores ord for det – du kan se vores mange tilfredse kunders anmeldelser på Trustpilot.

Ofte stillede spørgsmål og svar

Hvad betyder topstyret?

Topstyret betyder, at vinduet åbner og lukker ved at glide op og ned i karmen, i modsætning til et sidehængt vindue, der drejer om et hængsel på siden.

Hvad er forskellen på topstyret og tophængt vindue?

Både topstyrede og et tophængt vindue er vinduer, der åbner udad forneden. Et topstyret vindue kan ses som den moderne version af det ældre, traditionelle tophængte vindue, som åbner ud forneden.

Det tophængte vindue har hasper i siderne samt en udskydelig stand, som muliggør forskellige åbningspositioner. Et topstyret vindue monteres derimod med et paskvilgreb og -beslag, som gør det muligt at lukke vinduet i en ventilationsstilling, der sikrer et godt indeklima i boligen.

Et topstyret vindue er derfor typisk dyrere end et tophængt vindue. Vi mener dog, at den brugervenlige betjening og forbedringen i indeklimaet til enhver tid er prisforskellen værd.

Hvilket materiale skal jeg vælge vinduet i?

Hos Klar går vi efter at fremstille vinduer i højeste kvalitet. Når du køber et topstyret vindue hos os, kan du derfor vælge mellem vinduer i træ og træ/aluminium.

Selvom det er lidt dyrere, anbefaler vi altid, at du går efter et vindue i træ/aluminium. Aluminium beskytter nemlig træet mod sol og vind. Det øger vinduets holdbarhed og garanterer, at vinduet kræver minimal vedligeholdelse. Du skal blot sørge for at holde rammerne rene og hængslerne smurte.

Hvad koster et topstyret vindue?

Prisen på et topstyret vindue kan variere afhængigt af flere faktorer, f.eks. størrelse, materiale, design og eventuelle ekstrafunktioner.

Hos Klar kan du altid finde et godt tilbud på et topstyret vindue – og skulle du alligevel finde et topstyret vindue billigere andetsteds, tilbyder vi prismatch. Hos os får du altså altid topstyrede vinduer til den bedste pris.

Se mere om Prismatch her.